Aktiv aldring er meget andet end motion – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Nyheder > Nyheder fra 2014 > Oktober > Aktiv aldring er meget...

07. oktober 2014

Aktiv aldring er meget andet end motion

aldring

Andelen af danskere over 65 er støt stigende, og de mange ældre udfordrer måden, vores samfund og sundhedssystem er indrettet på. Derfor opfordrer myndighederne de ældre til at føre en sund livsstil og være aktive både fysisk og socialt. Men at sætte lighedstegn mellem en aktiv alderdom og sundhed er alt for snævert, viser ny forskning; ældre kan have stor glæde, og også sundhedsmæssige fordele, af aktiviteter, som ikke nødvendigvis lever op til de officielle livsstilsråd – billard for eksempel.

- Tidligere forventede man ikke, at ældre var aktive. Faktisk blev de frarådet fysisk aktivitet, fordi det var for farligt, og de blev i stedet opfordret til fx at spille kort. I dag er det sådan, sat lidt på spidsen, at vi forventes at være aktive og leve sundt, til vi dør sunde og raske af alderdom som 90-årige. I en vis forstand er alderdommen annulleret, siger Aske Juul Lassen, der netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling Active Ageing and the Unmaking of Old Age ved Københavns Universitet.

Foto: Aske Juul Lassen

Billard er meget velegnet som aktiv aldring, viser Aske Juuls Lassens undersøgelse.

Aske Juul Lassen er tilknyttet Center for Sund Aldring, der er støttet af Nordea-fonden, og han har i forbindelse med sin ph.d.-afhandling lavet feltarbejde på to aktivitetscentre for ældre i Københavnsområdet og analyseret WHO’s og EU’s officielle policy-dokumenter om aktiv aldring.

- Jeg holder EU’s og WHO’s aldringsopfattelse op imod det, der foregår blandt de ældre i deres hverdag. De ældre foretager sig rigtig mange ting, som jeg vil kalde aktiv aldring, og som giver stor livskvalitet, men som ikke vil blive karakteriseret som ”sundt” af myndighederne. Spørgsmålet bliver så, hvordan man kan definere et godt ældreliv, og hvordan man indretter samfundet til den store generation der bliver ældre i de kommende år.

Billard og bajere er også aktiv aldring

En af de hverdagsaktiviteter, som Aske Juul Lassen har observeret, er billard. På et af de aktivitetscentre for ældre, hvor han lavede feltarbejde, mødes 10-15 mænd mellem 70 og 95 fire gange om unge for at spille billard.

- Med billardspillet følger en særlig livsstil – med indlagte ølpauser og små skarpe indimellem. Og det var jo ikke det, EU og WHO mente, da de formulerede deres politikker om aktiv aldring. Men billardklubben er aktiv aldring: For det første er billard en aktivitet, som mændene har utrolig stor glæde af, og som giver dem livskvalitet, samtidigt med at de er deltagende i deres lokalsamfund og socialt aktive. Og for det andet er det en meget velegnet motionsform for ældre mennesker, fordi der i spillet er en naturlig vekselvirkning mellem det aktive og passive, som betyder, at de kan holde til at spille billard i mange timer. Det er de færreste ældre, der kan holde til hård fysisk aktivitet fem timer i træk, men med billard kan de sprede aktiviteten ud over dagen,  siger Aske Juul Lassen.

- Det er derfor nødvendigt at arbejde med et bredere, udvidet sundheds- og aldringsbegreb, som tager højde for de fællesskaber, mange ældre allerede er en del af, og som har positive effekter på deres hverdagsliv, livskvalitet og generelle sundhed. Og samtidig skal det tage højde for, at ældre ikke er en del af en ensartet gruppe: de aktiviteter, der for nogle ældre virker helt uoverstigelige, er for andre fuldstændig naturlige.

Ifølge Aske Juul Lassen er en af de meget positive effekter ved de aktiviteter, der foregår i aktivitetscentrene – blandt andet billardklubben – at de fjerner fokus fra sygdom. De ældre fokuserer ikke så meget på deres sygdomme og skavanker, når de er optaget af billard eller nogle af de mange andre aktiviteter, aktivitetscentrene tilbyder.

Kontakt

Aske Juul Lassen
Center for Sund Aldring – Københavns Universitet
Mobil: 22 92 02 12

Kommunikationsmedarbejder Carsten Munk Hansen
Det Humanistiske Fakultet
Mobil: 51 30 16 33