Politiske yderfløje er blevet fortalere for blasfemi – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Nyheder > 2013 > September > Politiske yderfløje er...

21. september 2013

Politiske yderfløje er blevet fortalere for blasfemi

Blasfemi

Der ligger ofte et ønske om frihed til at fremme egne ideologier eller at kritisere islam, når politikere kræver blasfemiparagraffen afskaffet, konkluderer Signe Engelbreth Larsen i en ny ph.d.

- Den danske blasfemiparagraf er en forvandlingskugle, man kan skubbe rundt på alt efter, hvor det er behændigt at bruge den, og alt efter hvilke aktuelle fjendebilleder der er på spil her og nu.

Sådan lyder konklusionen i en ny analyse af 100 års politiske debatter om den danske blasfemiparagraf, som religionsforsker Signe Engelbreth Larsen netop har forsvaret i sin ph.d.-afhandling Det blasfemiske selv. Blasfemiparagraffen i Danmark 1912-2012.

Hvad enten politikerne tilslutter sig en nationalkonservativ, ny-liberal eller venstreorientret livsanskuelse, så er der blandt Folketingets yderfløjspartier i dag fortalere for retten til at ytre blasfemiske holdninger. Dermed står de i kontrast til tidligere tiders syn på blasfemikeren som en modsætning til 'civiliseret dansk kultur', forklarer Signe Engelbreth Larsen.

- I 1920’erne betragtede de fleste politikere blasfemikere som nogen, der stod lidt tilbage for den almindelige civiliserede omgangstone. Modsat taler mange politikere i dag om retten til at være blasfemisk og om blasfemi som en del af den danske kultur, uddyber hun.

Kan bruges til mange politiske formål

Nutidens debat om retten til blasfemiske ytringer bliver oftest sat i forbindelse med Dansk Folkepartis kritik af islam, men også Enhedslisten har argumenteret for en fjernelse af blasfemiparagraffen ud fra et ønske om en adskillelse af kirke og stat. Liberal Alliance ønsker den fjernet for at styrke frihedsrettighederne.

- På den måde kan blasfemiparagraffen spille ind i mange forskellige værdidebatter og politiske ambitioner. Men fællesnævneren er, at partierne sorterer nogle mennesker fra, der kan føle sig stødt over blasfemiske ytringer, konkluderer Signe Engelbreth Larsen.

Fra blasfemiparagraffens tilhængere lyder det, at den er med til at beskytte samfundet mod religiøs indflydelse, fordi paragraffen giver religiøst krænkede mulighed for at få oprejsning ved domstolene. Selvom paragraffen reelt aldrig bruges, ser nogle politikere en fordel i at den kan fungere som en slags ventil, der tager trykket af debatten.

- Tilhængere og modstandere af blasfemiparagraffen er på denne måde fælles om at ville minimere religioners indflydelse på samfundet.

Blasfemi forsvares med religiøse argumenter

Den store forskel på nutiden og tidligere tiders debat om blasfemiparagraffen ses især ved, at nutidens politikere paradoksalt gerne bruger religiøse argumenter til at kræve paragraffen afskaffet.

- Når Søren Krarup som tidligere medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti fremhæver Jesus på korset eller reformatoren Luther som oprørere, der var blasfemiske i deres ytringer, så italesætter han blasfemi som en del af den danske og protestantiske kulturarv, og det er helt klart noget nyt, at man bruger religiøse argumenter til at argumentere for paragraffens afskaffelse, påpeger Signe Engelbreth Larsen og fortsætter:

- Set fra et religionssociologisk perspektiv er det interessant, at man i dag både kan bekæmpe og forsvare blasfemiparagraffen ud fra kulturreligiøse argumenter. Men det er lige så interessant, at når politikerne gerne vil bevare blasfemiparagraffen i dag, så er det ikke nødvendigvis fordi de gerne vil tage religiøse hensyn; man slipper for religion i den offentlige debat, når man skubber den over i retssystemet.

Kontakt

Ph.d. Signe Engelbreth Larsen
Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
Københavns Universitet
Mobil: 27 57 60 88

Kommunikationsmedarbejder Michael Kjærgaard
Det Humanistiske Fakultet
Mobil: 61 27 08 01