En aktiv alderdom kræver motion og proteiner – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Nyheder > 2013 > November > En aktiv alderdom kræv...

11. november 2013

En aktiv alderdom kræver motion og proteiner

aldring

Hvis vi træner og sørger for at spise en proteinrig kost, kan vi forebygge det tab af muskler og funktionsevne, som sætter ind allerede i 50-års-alderen. Men hvor stor en forskel gør et øget indtag af protein, hvor meget træning skal der til - og kan vi i det hele taget ændre motions- og kostvaner? Et nyt forskningsprojekt ved Københavns Universitet vil nu undersøge, hvad den bedste kombination af motion og protein er, og hvad der skal til for at få ældre mennesker til at ændre livsstil.

Danskerne bliver ældre og ældre. De seneste fremskrivninger fra Danmarks Statistik viser, at der i 2044 vil være 1,5 millioner mennesker over 65 år i landet. Derfor vil forskerne gerne øge vores viden om, hvad vi kan gøre for at opretholde en høj livskvalitet, når vi bliver ældre. Og det er netop formålet med det nye, tværfaglige forskningsprojekt CALM ved Københavns Universitet.

- De fleste ældre ved nok, at motion og sund kost er en god ide, hvis de gerne vil blive ved med at kunne klare dagligdagens gøremål og ikke være hæmmet af fysikken. Men når vi forskere ikke engang ved, hvilken betydning de enkelte elementer af træning og protein har, eller hvor meget der skal til, er det selvfølgelig også svært for andre, erkender forsker Astrid Jespersen fra Københavns Universitet

-I vores projekt undersøger vi derfor, hvilke kombinationer af fysisk træning og proteinindtag der giver den bedste effekt for ældre mennesker i forhold til at bevare muskelstyrke og funktionsevne. Til det formål skal vi bruge en række forsøgspersoner – raske mennesker i alderen 65-80 år – som vi deler ind i forskellige grupper, der i løbet af et år skal træne mere eller mindre intensivt samt indtage mere protein. På den måde kan vi indkredse, hvilken kombination af fysisk aktivitet og protein der giver de bedste resultater, men også hvad der bedst fremmer en varig livsstilsændring, og det vil således være muligt at give ældre mennesker nogle konkrete anbefalinger bagefter.

Svært at bryde hverdagens rutiner

Om de ældre så også kan omsætte anbefalingerne til nye kost- og motionsvaner er en helt anden sag og noget, der længe har optaget forskere, som beskæftiger sig med sundhed og forebyggelse. For på trods af dyre sundhedskampagner og masser af omtale i medierne er der stadig mange mennesker, som ikke tager de nye råd til sig.

- Vi mennesker er sådan indrettet, at når vi først har tillagt os nogle vaner, har vi meget svært ved at bryde dem igen; hvis vi først har vænnet os til at spise syltetøjsmadder om morgenen, gider vi ikke begynde at spise havregryn. Det er med andre ord utrolig svært at trænge igennem med budskaber om nye former for kost og motion, fordi de hænger så tæt sammen med vores vaner og hverdag, forklarer Astrid Jespersen, lektor i etnologi og en af initiativtagerne til projektet.

- Et af målene med projektet er derfor at afdække, hvilke barrierer i hverdagen, i samfundet og i de institutioner, ældre befinder sig i, der forhindrer dem i at ændre livsstil. Det er nemlig ikke kun de ældres egne hverdagsvaner, der har betydning for livsstilsændringer, men også den måde samfundet og institutionerne er indrettet på. Vi vil gerne udvikle nye former for sundhedstiltag, der tager højde for barriererne i hverdagen, så det også i praksis kan lade sig gøre at ændre livsstil, slutter Astrid Jespersen.

Forskningsprojektet CALM løber frem til 2016. Læs mere om projektet på www.calm.ku.dk