To fiktioner mødes – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Nyheder > 2013 > Maj > To fiktioner mødes

22. maj 2013

To fiktioner mødes

to fiktioner

Når Thomas Skade-Rasmussen Strøbech den 29. maj går i kødet på sin tidligere samarbejdspartner, forfatteren og dramatikeren, der engang hed Claus Beck Nielsen, men som i dag bare kalder sig Nielsen, er det første gang, de to konfronteres offentligt efter retssagen mellem dem i 2011. Det sker på et seminar om repræsentation af bevidsthed i film og litteratur på Københavns Universitet. Det er dog kun Strøbech, der vil være fysisk til stede, mens Nielsen lader sig repræsentere med en posthum video om retssagen, men deltager i den afsluttende debat på Skype fra Oslo.

Nielsen og Strøbech mødtes sidst offentligt, da de var hovedpersoner i en sag i Østre Landsret, hvor Strøbech anklagede Nielsen og forlaget Gyldendal for identitetstyveri. Nielsen havde brugt Strøbechs person som hovedperson i sin roman ’Suverænen’, som han bl.a. havde samlet research til på en rejse til Irak med Strøbech i 2004. Retssagen endte med, at Nielsen og Gyldendal blev frikendt.

Sagen mellem Nielsen og Strøbech er, ifølge en af arrangørerne af seminaret, litteraturforsker Poul Behrendt, det mest spektakulære eksempel på den opløsning af grænserne mellem fiktion og virkelighed, som finder sted i disse år. Den er ekstra svær at håndtere i en retssal, hvor dommerne på forhånd afviser at have læst den bog, der er til bedømmelse.

Thomas Skade-Rasmussen og Claus Beck Nielsen i Østre Landsret.

- Der er sket en kolossal professionalisering inden for litteraturen (og i film) af den måde, hvorpå en forfatter kan styre sine læseres indblik i, hvad der foregår i hovedet på en fortællings karakterer. Der er i moderne litteratur en tendens til i stadig stigende grad at fjerne alle traditionelle markører for, hvornår det er en fortæller eller en karakter, der taler, eller hvornår det, der siges, i virkeligheden er noget, en karakter tænker, forklarer Poul Behrendt og fortsætter:

- Et af de tidligste eksempler på disse blandingsformer findes i Herman Bangs ungdomsnovelle ”Ved Altret”; et andet eksempel er voice-over fortællerens tvetydige tale i Strøbechs autofiktive film, I Am Fiction. Men det gælder i høj grad også, når (Claus Beck-)Nielsen på de første 27 sider af ’Suverænen’ invaderer Thomas Skade-Rasmussen Strøbechs bevidsthed og fortæller rub og stub, hvad Strøbech har tænkt og gjort i det halve år efter rejsefællernes hjemkomst fra ekspeditionen til Irak i 2004 og frem til afrejsen til New York, forklarer Poul Behrendt og tilføjer:

Ifølge Poul Behrendt er den slags direkte indblik i andre menneskers bevidsthed i dag ikke længere noget sikkert kendemærke på fiktion. Det ved vi fra de to norske domme om ’Boghandleren i Kabul’. Og det er en mangel, at mens vi på universiteterne har et udviklet analytisk sprog til at redegøre for de mindste detaljer i modernistisk lyrik, står vi analytisk og teoretisk langt svagere i forhold til, hvad der er sket inden for bevidsthedsgengivelsens felt i de sidste halvandet hundrede års prosa. Det vil seminaret forsøge at råde bare en anelse bod på.

’I am Fiction’

Seminaret foregår over to dage. Andendagen er litteraturanalytisk og teoretisk anlagt. Udgangspunktet for første dag er Thomas Skade-Rasmussen Strøbechs film ’I am Fiction’ om Claus Beck-Nielsens identitetstyveri. Ud over en visning af filmen taler Strøbech om emnet ’Slyngelæstetik’, mens Nielsen på en video fra sørgeåret efter gravlæggelsen på Assistens udtaler, at han løj i Østre Landsret. Begge deltager i den afsluttende debat.

Ud over indlæg af de to hovedpersoner i retssagen vil forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet bl.a. diskutere forholdet mellem filmen og den bog, ’Suverænen’, der lå til grund for retssagen. Poul Behrendt vil gøre gældende, at landsrettens dom ensidigt er bygget på de sagsøgtes, frem for alt Nielsens, aldeles konventionelle redegørelse for de ekstreme modsætninger mellem virkelighed og fiktion i ’Suverænen’.

Judas-litteratur

Poul Behrendt er ikke den eneste, der mener, at dommen gør det muligt at skrive hvad som helst om hinanden, så længe man kalder det fiktion:

- Faktiske personer og deres fulde navn og data er nu blevet et litterært tag-selv-bord. Hvis bare forfatteren har husket at skrive roman på coveret. Professor i ophavsret ved Københavns Universitet Morten Rosenmeier og hans medforfatter Stine Teilmann-Lock har i tidskriftet Kritik konkluderet: ”Med landsrettens dom er det sådan, at det fremover står romanforfattere frit for i ulåste værker at inkludere navne og detaljer på deres chefer, kærester, facebook-venner med flere – uden at spørge om lov først. Thomas Skade-Rasmussen Strøbech-dommen har givet Judas-litteraturen en juridisk blåstempling i Danmark”. Udtrykket ’Judas-litteratur’ stammer fra Knausgård-familiens karakteristik af Karl Ove Knausgårds seksbindsværk ’Min kamp’, fortæller Poul Behrendt og tilføjer:

- Men i tilfældet Knausgård sendte forfatteren faktisk sine manuskripter til de personer, som indgik i handlingen, og tilbød dem at anonymisere deres person. Sådan noget vil det efter landsrettens dom overhovedet ikke være nødvendigt at gøre i Danmark.

Se programmet for seminaret