Forskere raffinerer metode til at tælle religiøse minoriteter – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Nyheder > 2013 > Maj > Rapport over brugen af...

08. maj 2013

Forskere raffinerer metode til at tælle religiøse minoriteter

Sociologi

Mangel på registre og officielle data om blandt andet religiøse minoritetsgrupper gør det svært at opgøre, hvor mange personer en enkelt gruppe består af. Med afsæt i den såkaldte burka-rapport fra 2010 viser forskere fra Københavns Universitet, hvordan en kombination af flere forskellige anerkendte kvantitative metoder kan give pålidelige tal. Resultaterne er netop offentliggjort i det ansete internationale tidsskrift Journal of Contemporary Religion.

Når der ikke findes officielle tal og statistikker om en bestemt gruppe mennesker, fx en religiøs minoritet, må forskerne, der skal opgøre antallet, i stedet finde de rigtige geografiske og sociale udsnit at undersøge.

Afghanske kvinder iklædt burka.

- Det er det, vi kalder stratificeret udvælgelse. I det konkrete tilfælde med niqabklædte kvinder valgte vi blandt andet at koncentrere os om muslimske miljøer i de tre største danske byer, hvor langt de fleste danske muslimer jo bor, samt muslimske friskoler og danske konvertitter. I mange tilfælde var det ikke muligt at nå samtlige personer i miljøerne, og vi måtte basere os på vurderinger fra informanter med særligt lokalkendskab, såkaldte nøgleinformanter, forklarer professor Margit Warburg.

Sammen med forskerkollegerne Birgitte Schepelern Johansen og Kate Østergaard fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier var Margit Warburg medforfatter til Rapport over brugen af burka og niqab. De har netop publiceret en videnskabelig artikel om deres metodiske overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten i det ansete tidsskrift Journal of Contemporary Religion.

- Nøgleinformanter kunne selv tilhøre gruppen, dvs. selv være niqabklædte kvinder, men det kunne også være udenforstående med professionelt kendskab til det pågældende miljø, fx skolelederne for de muslimske friskoler. Vi interviewede også ledende sundhedsplejersker i udvalgte distrikter, da sundhedsplejersker er en professionel faggruppe med et bredt kendskab til muslimske kvinder.  Et andet væsentligt bidrag til vores undersøgelse var såkaldt lokaliseret optælling. Vi overværede blandt andet eid-festen, dvs. afslutningen på ramadanen, ved det største af den slags arrangementer i København i 2009. Her deltog ca. 3500 muslimske kvinder, hvoraf 12 af dem bar niqab.

Korriger for usikkerheder 

De tal, som forskerne når frem til via de forskellige kilder er selvfølgelig behæftet med en række usikkerheder.

- Når vi skal fremskrive tallene fra de forskellige lokale miljøer til et landsdækkende skøn, må vi tage hensyn til, at miljøerne naturligvis ikke repræsenterer befolkningen som helhed. Vores nøgleinformant i Århus vurderede for eksempel, at der ud af de godt 19.000 århusianske muslimer var 20-40 niqabier. Hvis vi fremskriver de tal til hele landet, vil det svare til, at 200-400 kvinder bærer niqab. Men i Århus er især somaliske muslimer overrepræsenteret, og de bærer oftere niqab end muslimer fra andre lande. Samtidig kunne vi se, at de data, vi fik fra vores informanter i Odense og København, tydede på noget lavere tal, fortæller Margit Warburg og tilføjer:

Alle de data, forskerne fik ind, skulle selvfølgelig vurderes kritisk på denne måde og sammenholdes med hinanden. Og deres pointe er, at hvis forskere gennem en sådan vurdering af delresultater fra forskellige, uafhængige kilder når frem til nogenlunde samme antal, er der grund til at fæste lid til resultatet, selv om oplysningerne fra den enkelte kilde stadigvæk er behæftet med betydelig usikkerhed.

- Vi opgjorde antallet af niqabier til 100-200 kvinder, hvoraf omkring halvdelen var etniske danskere, der var konverteret til islam. Det skøn flugter fuldstændig med de tal, som man er nået frem til i lande som Holland og Frankrig – og det svarer til, at cirka 0,1 procent af de muslimske kvinder bærer niqab, siger Margit Warburg.

Metode brugbar i andre sammenhænge

Muslimske kvinder med ansigtsdækkende beklædning som niqab og burka minder om andre uorganiserede minoritetsgrupper eller subkulturer: De er fåtallige, vanskelige at lokalisere og ikke registreret officielt nogen steder. Den kombination af kvantitative metoder, forskerne anvendte for at foretage et pålideligt skøn af antallet af niqaber og burkaer i Danmark, er derfor ifølge forskerne brugbar i mange andre sammenhænge, Margit Warburg.

- Selv om det selvfølgelig er tilfredsstillende i sig selv at lave en solid optælling og nå en konklusion, som er troværdig, er det først og fremmest metoden, vi ser perspektiverne i; der vil være mange andre mindre, uorganiserede grupper, vi som samfund har brug for at vide mere om, og hvor vores fremgangsmåde vil være relevant at bruge. Det kan fx være grupper som hjemløse eller illegale indvandrere.

Artiklen "Counting niqabs and burqas in Denmark: Methodological Aspects of Quantifying Rare and Elusive Religious Sub-cultures" er netop publiceret i tidsskriftet Journal of Contemporary Religion.

Du kan læse Rapport om brugen af burka og niqab på Københavns Universitets hjemmeside.