Kogebøger sælger idealer – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Nyheder > 2013 > December > Kogebøger sælger idealer

12. december 2013

Kogebøger sælger idealer

madhistorie

Først var det husholdningsskolerne, som fortalte os om madens opdragende potentiale. Dernæst udgav lægerne opskrifter med fokus på vitaminer. Så blev menuer med hurtiglavede retter populære på boghylderne. Og som rosinen i pølseenden kom gourmeterne med favnen fuld af bøger om mad, der krævede tid at tilberede. De fire perioder har fyldt siderne i de danske kogebøger, som udkom i årene mellem 1900 og 1970, lyder det fra historiker Caroline Nyvang, som i nyt ph.d.-projekt om kogebogens Danmarkshistorie konkluderer, at kogebøgerne handler mere om idealer og drømme end opskrifter på mad.

I en tid hvor forlagene klager over faldende salgstal, klarer kogebogen sig usædvanligt godt. Faktisk så godt at antallet af udgivelser har været stigende de seneste år. Det er der ifølge ph.d. ved Saxo-instituttet på Københavns Universitet, Caroline Nyvang, en god grund til:

- Kogebøgerne sælger et ideal. De sælger en drøm. De er fortællingen om, hvordan vi gerne vil leve, og hvad vi gerne vil spise. Kogebøger er blevet en slags livsstilmanual. Den måde, folk læser kogebøger på i dag, ligner måden, vi læser rejselitteratur på. Vi bruger dem som opslagsværk, og dagdrømmer til opskrifterne. Hvis jeg havde tid, ville jeg lave det der. Nogle tager kogebogen med i seng og har den liggende på natbordet. Andre tager den sågar med på toilettet, siger Caroline Nyvang, der netop har forsvaret ph.d.-projektet "Danske trykte kogebøger 1900-70. Fire kostmologier".

Samtidigt understreger hun, at bøgerne jo er inspirerende og rammer noget i en. Alligevel tør hun ikke spå om, hvorvidt folk gennem tiderne har spist den mad, de kunne lave ved hjælp af kogebøgerne.

- Kogebøgerne kan lige så godt have stået og samlet støv i 1920erne, som de gør i dag, siger hun og pointerer, at selv om noget bliver spist meget i Danmark, betyder det ikke nødvendigvis, at opskriften findes i kogebøgerne.

Bøgerne spejler sig i samfundet

Selv om Caroline Nyvang har været igennem 634 førsteudgaver af danske kogebøger, har der vist sig overraskende få nye opskrifter undervejs.

- Det er ikke opskrifterne som sådan, der forandrer sig i de forskellige kogebøger; det er verden omkring dem, der ændrer sig, fortæller historikeren og fortsætter:

- Mad er meget mere end noget, vi fylder i os for at blive mætte. Mad er meget central for os mennesker både i kriseperioder og perioder med opsving. For lige præcis der bliver det meget klart, hvordan vi organiserer os omkring måltidet – og det kommer meget tydeligere til udtryk i kogebøgerne, end det gør så mange andre steder. Fordi kogebøger kan tillade sig at skrive idealerne frem.

"Flere af de nye kogebøger på markedet handler om simremad. Men det siger jo ikke noget om, at vi rent faktisk bruger mere tid på at lave mad!

Caroline Nyvang

Som eksempel peger historikeren på anden verdenskrig, hvor danskerne blev ramt på forbruget af fødevarer. Alligevel var budskaberne i tidens kogebøger sådan lidt jubeloptimistisk.

- Maden bliver ikke kun et svar på udfordringer, den kan også blive en modsatrettet bevægelse. Man bruger maden til at stå sammen i familien og i samfundet og til at hygge sig om måltidet. Kogebøgerne fokuserer på den gode fortælling i krisetider, de fokuserer på den nationale sammenhængskraft.

- Flere af de nye kogebøger på markedet handler om simremad. Men det siger jo ikke noget om, at vi rent faktisk bruger mere tid på at lave mad. Det siger til gengæld noget om at i en travl tid, hvor vi måske går rundt og har lidt dårlig samvittighed over, at vi er smådårlige til at lave mad sammen med vores børn, eller måske ikke altid får lavet et ordentligt aftensmåltid, dér bliver det at kunne investerer tid i maden et ideal. Så ofte fungerer kogebøger som et modbillede på, hvad der rent faktisk foregår i samfundet.

Kogebøger kommer og går – frikadellen består

En af de større overraskelser, som Caroline Nyvang fik i gennemlæsningen af kogebøgerne, var, at opskrifterne gik igen bog efter bog.

- Det er muligt at nogle af ingredienserne blev byttet ud undervejs. At retterne blev smagt til med andre krydderier, eller at frikadellerne blev lavet med danskvand i stedet for med mælk. Men jeg vil vove at påstå, at opskrifterne i større eller mindre omfang er plagierede i hele kogebogens d anmarkshistorie, altså fra den første kogebog blev udgivet i 1616  til i dag, fortæller Caroline Nyvang.

Kontakt

Ph.d. Caroline Nyvang
Saxo-Instituttet
Københavns Universitet
Mobil: 28 13 99 97

Kommunikationsmedarbejder Jette Marinus Thoreau
Det Humanistiske Fakultet
Mobil: 51 30 21 92