Nyt speciale frikender Radioavisen for utydelig tale – Københavns Universitet

Forside > Nyheder > 2013 > August > Nyt speciale frikender...

12. august 2013

Nyt speciale frikender Radioavisen for utydelig tale

retorikspeciale

En ny analyse frikender DRs Radioavisen for sjusket udtale og et uforståeligt talesprog. Nyhedsoplæserne taler i et tydeligt og nutidigt sprog, der er i øjenhøjde med lytterne, konkluderer kandidat i retorik Thea Feveile Sejr Hansen i nyt speciale. Specialeresultaterne er netop udgivet i nyt webtidsskrift.

Efter analyser af seks radioaviser oplæst i årene 1936 til 2010 konkluderer Thea Feveile Sejr Hansen, at Radioavisens sprog ikke er blevet dårligere - det har blot forandret sig og er fulgt med tiden. Analyserne er kernen i hendes speciale ’Radioavisen fra øje til øre’.

- Min analyse af nyhedsoplæsernes tempo, melodik, artikulation, klang og tryk i de seks radioaviser viser, at sproget i DR har rykket sig fra at være opdragende og elitært til at være tilpasset det almindelige talesprog. Da talesproget i samfundet generelt er blevet hurtigere og mindre højtideligt, er det kun naturligt, at lytterne i dag mødes af et mere ligefremt og uhøjtideligt sprog i et højere tempo, siger Thea Feveile Sejr Hansen og konstaterer, at radiosproget  bare er kommet i øjenhøjde med lytterne:

- Sproget i radioen skal hellere være levende og naturligt, så det passer til vores øvrige hverdag, frem for at være noget man studser over, fordi det lyder anderledes. Hvis det lyder anderledes, lægger oplæseren distance til den måde, vi normalt taler på og dermed til lytteren.

Resultaterne fra Thea Feveile Sejr Hansens speciale  er netop publiceret i Tidsskrift for Medier, Erkendelse og Formidling. Tidsskriftet er udgivet af Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitets Humanistiske Fakultet.

Et transparent sprog

Talesproget i en radioavis fra 1930- og 40’erne lyder sjovt i nutidige ører med et bevidst langsomt tempo, monoton stemmeføring og distinkt udtale af hvert enkelt ord. Men talte nyhedsnyhedsoplæserne tilsvarende i dag, ville vi have for meget fokus på stemmen og udtalen i stedet for nyheden. Vi ville simpelthen rette vores opmærksomhed mod noget helt andet end det budskab, der kommer ud gennem højtalerne.

"Hvis man lytter til en gammel radioavis opfatter man nemt hvert eneste ord, men fordi melodikken og tempoet ikke er særlig varieret, har man som nutidig lytter let ved at lade tankerne flyve. Det holder ikke, når man ønsker at kommunikere.

Thea Feveile Sejr Hansen

- Hvis man lytter til en gammel radioavis opfatter man nemt hvert eneste ord, men fordi melodikken og tempoet ikke er særlig varieret, har man som nutidig lytter let ved at lade tankerne flyve. Det holder ikke, når man ønsker at kommunikere. Derimod er det nødvendigt at tage hensyn til, hvad modtagerne ellers er vant til, siger Thea Feveile Sejr Hansen.

Af samme grund roser hun DR’s nyhedsoplæsere for at bruge, hvad hun med et fagudtryk kalder for ”en transparent stemmeføring”. Det betyder, at stemmen ikke tager fokus væk fra indholdet, og at måden, tingene siges på, er i overensstemmelse med indholdet.

- Det må ikke være sådan, at man som lytter tænker: ”det var sgu da en mærkelig måde at sige det på.” Derfor har den transparente stemmeføring længe været idealet hos Radioavisen, fordi mennesket derved bliver usynligt, og nyhederne træder frem for sig selv, uddyber hun.

Sproget har sit eget liv

Radioavisens sprog er blevet kritiseret af både privatpersoner og sprogforskere næsten lige siden den første udsendelse i 1926. Kritikken provokerede Thea Feveile Sejr Hansen, som ikke fandt den underbygget med faglige og analytiske argumenter, og hun ønsker at nuancere debatten med en fagligt funderet analyse af sproget.

Hendes budskab til de radiolyttere, der finder Radioavisens sprog sjusket og uforståeligt, er, at man skal passe på ikke at lade sine egne idealer for et godt sprog være ledestjerne for, om andres sprog er godt eller dårligt. For uanset om vi kan lide det eller ikke, så er én ting sikker, påpeger Thea Feveile Sejr Hansen:

- Sproget udvikler sig konstant, og der er ikke ret meget, vi kan gøre ved det. Sproget har altid haft sit eget liv, og det skal det have lov til. Men vi skal selvfølgelig passe på sproget og anstrenge os for hele tiden at udtrykke os så klart som muligt. Det ligger også i idealet om et transparent sprog.

Kontakt

Kandidat i retorik Thea Feveile Sejr Hansen
Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Det Humanistiske Fakultet
Mobil: 40 97 40 45

Kommunikationsmedarbejder Michael Kjærgaard
Det Humanistiske Fakultet
Mobil: 61 27 08 01