Forside > Nyheder > Nyheder fra 2008 > k2 > Formidling er et must
10. juni 2008
Formidling er et must
Af Anne Trap-Lind, atl@hum.ku.dk
Der stod FORSKNINGSFORMIDLING på dagsordnen, da forårets sidste dialogmøde løb af stablen onsdag den 4. juni kl. 14-16. To udefrakommende og en intern oplægsholder var inviteret til at give deres bud på, hvad, hvorfor og hvordan KUA’s forskere skal arbejde med at formidle deres forskning i fremtiden.
Uviljen mod det populære
Første taler udefra var lektor Christian Benne fra Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet. Han lagde op til debat med spørgsmålet: hvor kommer den uvilje, der synes at herske generelt i det akademiske miljø mod den såkaldte populærvidenskab, fra? Hans eget svar tog udgangspunkt i den humboldtske tradition i hans fødeland Tyskland, hvor det ikke er velanset, at forskere optræder i medierne. Formidling bør overlades til videnskabsjournalister, sagde han og forsvarede forskernes frihed til at koncentrere sig om undervisning og forskning – de fleste forskere er heller ikke gearede til at skrive til et bredt publikum, påpegede Christian Benner.
Kvalitet i debatten
På den anden fløj stod adjunkt Pia Quist fra Nordisk Forksnings
Institut, der talte varmt for, at forskere løbende skal udtale sig i
medierne, når samfundsdebatten kalder på deres viden, for som hun sagde
at ”kvalificere debatten”.
Hun gav et eksempel på, hvordan hun selv havde været glad for med sin
forskning i gadesprog og etnisk tilhørsforhold at kunne kvalificere
debatten om unge og grimt sprogbrug. Hendes iagttagelser tilbageviste
fordommen om, at det primært er unge af anden etnisk herkomst, der går
og siger fuck og lignende knapt så imødekommende udsagn.
Penge!
Fra bevillingssiden var udviklingschef Frans Clemmensen fra Videnskabsministeriet repræsenteret i panelet:
- I kommer til at svømme i penge til forskning i de kommende år, lød
det lovende budskab fra Frans Clemmensen. Han fortalte om de
videnspredningsindikatorer, ministeriet forestiller sig at anvende i
den kommende model for fordeling af midler og påpegede et eksklusivt
træk ved Danmark: vi er stort set det eneste land, der har
videnformidling med som en indikator.
Pauvert fremmøde
Efter oplæggene var der tid til debat, men det var ikke verdens største forsamling, der havde fundet vej til dialogmødet om forskningsformidling denne varme junieftermiddag på KUA. Tilhørerne kunne tælles på en hånd – men dialog blev der, særligt om fordeling af midler i den nye model.
De 20 procent
Den nye model til fordeling af basismidler implementeres fra 2009. Dekan Kirsten Refsing afrundede dialogmødet med at minde om, at indikatoren forskningsformidling dermed bliver et af de tre obligatoriske områder, som institutterne skal dokumentere aktivitet på for at få del i de 20 procent af bevillingerne, der ligger ud over de grundbevillinger, som alle institutter får hvert år.

